Du befinder dig på:
Danmark
For at finde en forhandler, vælg venligst land og sprog. Du vil herefter blive omdirigeret til dit lands hjemmeside.
- Juni 2022
- Maj 2022
- April 2022
- Marts 2022
- Februar 2022
- Januar 2022
- December 2021
- November 2021
- Oktober 2021
- September 2021
- August 2021
- Juli 2021
- Juni 2021
- Maj 2021
- April 2021
- Marts 2021
- Januar 2021
- December 2020
- November 2020
- September 2020
- August 2020
- Maj 2020
- April 2020
- Marts 2020
- Februar 2020
- Januar 2020
- November 2019
- Oktober 2018
- Juli 2018

Mundbrand – Burning Mouth Syndrome (BMS)
Når det brænder og svier i munden i længere tid uden en egentlig årsag, kan man lide af mundbrand, eller Burning Mouth Syndrome (BMS) som det hedder på engelsk.
Mundbrand forekommer oftere hos kvinder og sker typisk ved overgangsalderen (halvtredsårsalderen). Det er stadig uklart, hvor almindeligt mundbrand egentlig er. Det antages, at lige under 4 pct. af mennesker i alderen fra 20 til 69 år er ramt af sygdommen.
Mundbrand – symptomer
Lider man af mundbrand, er der ofte flere gener forbundet med tilstanden, især en brændende fornemmelse i mundhulen, mundtørhed og smagsforandringer.
I 75 til 80 pct. af tilfældene forekommer den brændende fornemmelse i den forreste tredjedel af tungen, men den kan også forekomme på indersiden af læberne, forsiden af den hårde gane, på indersiden af fortænderne i overkæben eller på ryggen eller siderne af tungen.
De fleste mennesker, der lider af mundbrand, oplever en svag, brændende fornemmelse, når de vågner om morgenen. Tilstanden forværres i løbet af dagen og er normalt værst om aftenen. Stress, træthed og meget snak kan forværre symptomerne.
Den brændende, stikkende fornemmelse kan vare i flere måneder eller år. Hos nogle mennesker kan symptomerne dog aftage efter længere tid, nogle gange helt op til 6 år.
Med mundbrand følger der ofte også mundtørhed og smagsændringer. Smagen kan påvirkes i intensitet, eller man kan opleve en bitter eller metallisk smag.
GUM® HYDRAL® fugtspray er nem at bruge og giver dig øjeblikkelig og langvarig lindring af mundtørhed.

GUM HYDRAL Spray
- Øjeblikkelig og langvarig lindring i tilfælde af mundtørhed
- Den gel-lignende tekstur giver den nødvendige lindring hele dagen
- Specielt designet til brug på farten med en lille, komfortabel pakke
- Kan bruges når du vil, flere gange om dagen
Behandling
Mundbrand er stadig ikke helt let at diagnosticere. Der er ikke udviklet en metode til at undersøge for mundbrand på, og derfor er det nogle gange vanskeligt at stille diagnosen. Behandlingen er også svær og giver ikke altid resultater. Desværre er en vigtig del af behandlingen at acceptere sygdommen og lære at leve med den. Mundbrand er en langvarig sygdom, og der går lang tid, før symptomerne forsvinder. Sygdommen er dog ikke farlig, symptomerne forværres sjældent og fører ikke til andre sygdomme.
Smertelindring er en vigtig del af behandlingen. Den bedste hjælp gives, hvis både tandlæge, psykolog og speciallæge i smertelindring er involveret.
Viden om tilstanden
Vi ved stadig meget lidt om mundbrand. Man mener, at sygdommen opstår i samspillet mellem biologiske faktorer som neuropatiske og hormonelle forandringer og psykologiske faktorer som stress og depression.
Inden diagnosen stilles, er det vigtigt at udelukke andre tilstande, såsom svampeinfektioner i mundslimhinden, bakterievækst på tungen, mundslimhindeforandringer og allergiske reaktioner. Generelle helbredstilstande, der kan forårsage symptomer, der ligner mundbrand, bør også udelukkes. Symptomer såsom: ernærings- og vitaminmangel, diabetes, hormonelle ændringer, autoimmune sygdomme og lægemiddelbivirkninger.
Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.