Forskellige behandlinger ved død tand
Død tand – hvordan sker det?
Pulpen, tandens inderste del, består af tynde blodkar og nerver og kan blive beskadiget på forskellige måder. Betændelse er første fase i beskadigelse af pulpen. Den kan være forårsaget af et dybt kariesangreb, dårlig behandling af et hul, at skære tænder, revner i tanden eller et slag. Bliver betændelsen i pulpen omfattende, påvirkes blodforsyningen, og når blodcirkulationen stopper, spredes bakterierne ind i pulpen og overtager den.
Ved kariesangreb og infektion er symptomerne som regel tydeligere, end når tanden er død. Normalt er første trin forbundet med svær smerte, der endda kan være vanskelig at lokalisere, i modsætning til en død tand. Symptomer på en død tand er ikke så intense, som de indledende faser af en infektion.
Død tand – symptomer (ovenpå symptomer på normal tandinfektion)
- Markant smerte.
- Tanden er øm at røre ved, og når man tygger.
- Det er tydeligt for personen det gælder, hvilken tand der er ramt.
- Tanden kan skifte farve, oftest til grå eller blå.
- Hvis mundhulen eller halsen svulmer op, skal man ringe 112.
- Det kan dog ske, at man ikke mærker noget til den døde tand.
Kan man beholde en død tand?
Ja og nej. Vil man beholde en død tand, handler det om, hvor langt i forløbet infektionen er, og personens forudsætninger for at få en rodbehandling. Hvis din tandlæge efter undersøgelse og røntgen vurderer, at der er mulighed for en rodfyldning, bliver tanden tømt for sit døde indhold og fungerer som skal for fyldningen. Hulrummet skal typisk gøres rent et par gange, inden tanden kan fyldes. Det er for at sikre, at ingen bakterier bliver tilbage i hulrummet og bliver til besvær. Når tanden er blevet grundigt renset og har helet, har den gode muligheder for at blive helbredt for infektionen og være funktionsdygtig i flere år yderligere.
I nogle tilfælde er det nødvendigt med en rodkanaloperation for at beholde tanden. Herefter åbner man tandkødet og fjerner det inficerede område via en lille åbning i kæbebenet. Vælger du at beholde en død tand, der har skiftet farve, kan kosmetiske kosttilskud være nødvendige for at opnå en æstetisk tilfredsstillende løsning. Dette kan eksempelvis gøres ved tandblegning eller en krone. Til tider heler infektionen dog ikke, og det kan være nødvendigt at lave rodfyldningen om eller trække tanden ud.
At trække en død tand ud
Hvis din tandlæge i stedet konkluderer, at tanden ikke kan eller skal rodfyldes, er alternativet at trække den døde tand ud. Det er vigtigt ikke at beholde en død tand uden behandling, da bakterierne ikke holder op med at sprede sig. Blodgennemstrømningen i kæben er begrænset, hvilket betyder, at immuncellerne ikke kan udføre deres arbejde på samme måde som i resten af kroppen. Derfor kan en død tand inficere de omgivende tænder, kæbeben, væv som læber og kinder – og endda angribe gulvet i mund og hals. Bakterierne kan også sprede sig til blodet og videre til hjertet, og dette kan føre til alvorlige problemer på længere sigt.
Død tand hos børn
Død tand hos børn er vigtigt at opdage. Hvis den døde tand ikke bliver undersøgt af en tandlæge, kan de permanente tænder i kæben blive beskadiget. Nogle gange går tænder hos børn i nekrose på grund af ydre skader og ikke karies. Herefter kan tanden skifte farve, som regel til grå eller blå, og skal undersøges af en tandlæge. Hvis dit barn beskadiger eller slår en tand ud, tager undersøgelsen typisk ikke mere end et par timer, uanset om der er tale om babytand eller en permanent tand. Venter man for længe, risikerer man, at tandroden tørrer ud og bliver umulig at redde. I mellemtiden: Hvis barnet taber en permanent tand, skal du skylle den i koldt vand og putte den på plads igen, alternativt kan du opbevare den i mælk eller saltvand.
Tandinfektion, død tand og antibiotika
Se vores 3 bedst sælgende produkter:
Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.