Behandlingsmuligheder ved død tand – når tanden dør

Død tand – hvordan opstår tilstanden?

Pulpaen er den inderste del af tanden og består af blodkar og nerver. Den kan beskadiges på flere måder. Betændelse er ofte det første stadie og kan skyldes dyb karies, en utæt tandfyldning, bruksisme, revner i tanden eller et traume.

Når betændelsen i pulpaen bliver omfattende, påvirkes blodforsyningen. Når blodcirkulationen ophører, kan bakterier sprede sig ind i pulpaen og overtage – hvilket fører til, at tanden dør. Det er i denne fase, mange oplever, at tanden føles råden, selv om tilstanden medicinsk betegnes som pulpanekrose eller død tand.

Død tand – symptomer

Ved karies og igangværende tandinfektion er symptomerne ofte tydeligere end når tanden allerede er død. Det indledende stadie er sædvanligvis forbundet med kraftige smerter, der kan være svære at lokalisere, ømhed og i nogle tilfælde hævelse. Når tanden er død, aftager smerterne ofte, hvilket kan være vildledende.

Almindelige symptomer ved død tand (forekommer ofte ved tandinfektion):

• Dump, murrende smerte
  
  

• Ømhed ved berøring og tygning
  
  

• Det er tydeligt, hvilken tand der er ramt
  
  

• Tanden kan skifte farve, ofte grå eller blå
  
  

• I nogle tilfælde mærkes ingenting
  
  

• Hvis mundgulvet eller halsen hæver, ring 112 omgående

Kan man beholde en død eller råden tand?

Både ja og nej. Muligheden for at beholde en død tand afhænger af, hvor langt infektionen er kommet, og om tanden kan rodbehandles. Hvis tandlægen efter undersøgelse og røntgen vurderer, at forholdene ligger til rette, tømmes tanden for sit døde indhold og fungerer derefter som en skal rundt fyldningen.

Kanalsystemet skal ofte renses ved flere lejligheder for at sikre, at ingen bakterier er tilbage. Når tanden er grundigt renset og rodbehandlet, er der gode muligheder for, at infektionen heler ud, og at tanden fungerer i mange år fremover.

I nogle tilfælde kan en rodspidsoperation være nødvendig for at redde tanden. Da åbnes tandkødet, og det inficerede område i kæbeknoglen renses væk.

Hvis en død tand har skiftet farve, kan kosmetiske tiltag som krone eller blegning være nødvendigt. Nogle gange heler infektionen ikke ud, og behandlingen skal laves om, eller tanden skal trækkes.

Hvornår skal en død tand trækkes?

Hvis tandlægen vurderer, at tanden ikke kan eller bør rodbehandles, er alternativet at trække den. Det er vigtigt ikke at lade en død tand stå ubehandlet. Bakterierne vil ellers fortsætte med at sprede sig, og da blodgennemstrømningen i kæbeknoglen er begrænset, har immunforsvaret sværere ved at bekæmpe tandinfektionen.

En ubehandlet død tand kan sprede infektion til nabotænderne, kæbeknoglen, læber og kinder. I alvorlige tilfælde kan mundgulvet og svælget angrebes, og bakterier kan også sprede sig via blodet og forårsage alvorlige følgesygdomme.

Død tand hos børn

Død tand hos børn er særlig vigtigt at opdage tidligt. Hvis tilstanden ikke udredes, kan de permanente tænder beskadiges. Hos børn opstår død tand ofte som følge af traume snarere end af karies. Tanden kan da skifte farve, ofte til grå eller blå, og bør altid undersøges af tandlæge.

Hvis et barn beskadiger eller slår en tand ud, bør undersøgelse ske inden for nogle timer, uanset om det drejer sig om en mælketand eller en permanent tand. Ved længere ventetid er der risiko for, at tandroden tørrer ud, og at tanden ikke kan reddes.

I mellemtiden: Hvis den udslåede tand er permanent, skyl den forsigtigt med koldt vand og sæt den tilbage i munden, eller opbevar den i mælk eller saltvandsopløsning.

Tandinfektion, død tand og antibiotika

Tidligere var det almindeligt altid at behandle tandinfektioner med antibiotika.I dag forsøger man i videst muligt omfang at undgå dette af hensyn til antibiotikaresistens. Antibiotika kan imidlertid være nødvendigt ved omfattende tandinfektion, risiko for spredning eller afhængigt af patientens generelle helbredstilstand.

Se vores tre mest populære produkter

Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.