apr. 20, 2020 - Minuts læsningMinutters læsning

7 sunde tips til hvidere tænder

Synes du også, det kan være svært at holde tænderne hvide? Her får du 7 tips til, hvordan du bedst beskytter dine tænder mod misfarvninger, så de kan bevare deres naturlige hvide farve.
Indhold

Vores tænder har en naturlig hvid farve, men over tid misfarves eller plettes de. Misfarvning af tænderne sker for næsten alle -  det kan skyldes mad, drikke, rygning, medicin og aldring. Misfarvninger kan både koste på selvtilliden og lysten til at vise smilet frem. Heldigvis er der mange ting, der kan hjælpe dig med at få dit hvide smil tilbage. 

1. Gør dig umage hver dag

At passe godt på dine tænder og rengøre dem grundigt hver dag er vigtigt for at holde din mund sund og forhindre nye misfarvninger.
- Husk 2x2x2-reglen: Børst tænder 2 gange om dagen i 2 minutter med ca. 2 cm tandpasta.
- Rengør også forsigtigt mellem tænderne og langs tandkødsranden med en mellemrumsbørste eller tandtråd. Rens mellemrummene hver dag inden du børster. Er du i tvivl om, hvordan du renser mellemrum, kan du læse vores guide til at bruge tandtråd.

2. Undgå syreskader

Syreskader opstår, når vi spiser sukker- og syreholdige fødevarer. Sukkeret omdannes til syre i munden, der ætser tandoverfladen. Hvis tandoverfladen ødelægges, sætter misfarvninger sig i tænderne, og det kan være sværere at komme misfarvningerne til livs. Undgå derfor sukker- og syreholdige drikke- og fødevarer såvidt som muligt for at minimere risikoen for syreskader. Et andet tip er at bruge et sugerør, hvis du f.eks. drikker juice eller sodavand. 

3. Undgå misfarvende føde- og drikkevarer

Visse fødevarer har en direkte misfarvende effekt på tænderne. Kaffe, te og rødvin er eksempler på drikkevarer, der skaber misfarvninger. Et tip til at mindske misfarvninger på tænderne fra kaffe er at drikke kaffen med en smule mælk frem for at drikke den sort. Blåbær og jordbær er eksempler på fødevarer, der misfarver tænderne, bl.a. fordi de også indeholder syre, der kan ætse tænderne.

4. Bekæmp plak

Plak er skadelige bakterier, der lever af sukker og madrester i din mund. Plak udvikler sig til gullig tandsten, der kun kan fjernes af en tandlæge eller en tandplejer. Tandsten beskadiger også tandemaljen og kan føre til tandkødssygdom. Bekæmp plak ved at gøre dig ekstra umage med din daglige rutine.

5. Tal med tandlægen

Hvis du oplever større problemer med misfarvning af tænderne, er det en god idé at tale med din tandlæge eller tandplejer, når du har mulighed for det. Særligt hvis du ønsker at prøve en tandblegning, er det vigtigt, at du rådfører dig med din tandlæge eller tandplejer. De kan hjælpe dig med at vælge den rigtige behandling. Nogle gange kan det også være nok blot at ændre de daglige vaner og f.eks. bruge tandplejeprodukter, der er særligt udviklet til at fjerne misfarvninger.

6. Undgå tobak

Det er ingen hemmelig, at rygning og tyggetobak misfarver tænderne kraftigt. Overfladiske tobaksmisfarvninger kan fjernes ved en tandblegning eller ved at børste tænder med en whitening tandpasta hyppigt. Tobaksrygning er også skadeligt for mundsundheden, og rygere er mere tilbøjelige til at få parodontose end ikke-rygere. Derfor er det både kosmetisk og sundhedsmæssigt vigtigt at undgå tobak for en sund mund og et hvidt smil. 

7. Brug de rigtige produkter

Når du skal vælge mellem produkter, der fjerner misfarvninger og forhindrer nye misfarvninger, er det vigtigt at vælge de produkter, der ikke skader tænderne. F.eks. kan konventionelle tandblegemidler indeholde høje niveauer af silica. Silica kan ridse tandemaljen og skade tandoverfladen. Det er derfor vigtigt at vælge whitening-produkter, der samtidig er skånsomme over for tænderne. F.eks. GUM® Original White-serien, der består af tandpasta, mundskyl og tandtråd. Serien er specialdesignet til effektivt at fjerne misfarvninger og forhindre, at der opstår nye. Serien virker bl.a.ved at opløse molekylebindingen på tanden mellem tandens proteinlag og misfarvningerne. 

Der er mange ting, du selv kan gøre for at holde på dine tænders naturlige, hvide farve. En god daglig rutine giver en god mundsundhed helt generelt, og det er nøglen til at passe godt på dine tænder og dit tandkød. En sund mund er også med til at opretholde hele kroppens sundhed. Du kan læse vores bedste tips til en god mundsundhed her.


GUM Original White Tandpasta

  • Opløser skånsomt misfarvninger uden at beskadige emaljen
  • Fjerner misfarvninger bedre takket være den særlige skum med mikrobobler
  • Styrker og beskytter emaljen med fluor og isomalt



Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.

Related Articles