Du befinder dig på:

G.U.M Danmark

For at finde en forhandler, vælg venligst land og sprog. Du vil herefter blive omdirigeret til dit lands hjemmeside.

  • International
  • Belgien
  • Tyskland
  • Danmark
  • Spanien
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Italien
  • Holland
  • Polen
  • Portugal
  • Sverige
Sunstar GUM - Sådan kobler du jobbet fra i ferien | GUM Danmark

Sådan kobler du jobbet fra i ferien

I år skal mange danskere holde deres sommerferie i det danske sommerland. Det giver bl.a. mulighed for at opleve vores skønne Danmark på ny. Det betyder også, at den fysiske adskillelse fra jobbet, som ofte sker lidt mere automatisk, når man tager langt væk hjemmefra på ferie, måske ikke vil være helt ligeså automatisk i år. Og hvad er bedre end at koble helt fra og glemme jobbets bekymringer, når man holder sin årlige sommerferie? Her får du vores bedste tips til at koble jobbet fra og komme ned i gear under ferien.

En stor del af os har svært ved at give slip på de daglige forpligtelser under ferien. To af de største grunde er arbejdstelefonen og arbejdscomputeren. De få dage det gælder, hvor vi virkelig får mulighed for at holde fri kan blive påvirket af tankernes kredsen om jobbet samt stress og fysiske og følelsesmæssige spændinger. Disse ting påvirker helt generelt vores liv og helbred, og kan også komme til udtryk i form af mundsår, som ofte er en direkte konsekvens af stress. 

5 tips til en ferie uden arbejdsstress

Her får du vores bedste tips, som hjælper dig til at give slip på jobbet under ferien. 

1. Sig farvel til teknikken

Giv dig selv en velfortjent pause ved at pakke arbejdscomputeren og andre tekniske hjælpemidler langt væk! Et af de mest almindelige problemer er, at vi har for vane at tage mobilen frem under ferien, ofte fordi vi føler os forpligtede til at være ”koblet på” hele tiden. 

Så husk at slukke telefonen - eller sæt den på lydløs og læg den langt væk– som minimum når du er sammen med familien og vennerne. Er du en af dem, der har arbejdsmailen på telefonen, kan det også være en ide at slette mail-app’en, inden du tager på ferie. Du kan uden problemer hente den igen, når du er tilbage på jobbet.

2. Giv dig hen til noget, du kan lide 

Ferien er også en god mulighed for at bruge tid på dine interesser. Sæt lidt tid af og vend tilbage til det, du ikke når i hverdagen, som giver dig værdi. Brug tid på din yndlingssport, læs en god bog, lyt til ny musik eller gå lange ture. Gør det lige præcis det, der passer dig allerbedst! 

Husk også at involvere dine venner og familien i dine aktiviteter. At dele oplevelser giver fornyet energi og sammenhold til de nære relationer. Derfor er det også vigtigt at dele tiden og oplevelserne med de personer, du holder allermest af. 

3. Arbejdsopgaver

Jo flere arbejdsopgaver du kan afslutte inden du går på ferie, jo mere kan du nyde dine fridage. Hvis der er ting, som du ikke når at få færdigt, er det en god ide at uddelegere til andre i dit team. Hvis du alligevel er nødt til at tjekke indbakken, så sørg for at planlægge tidspunkter, hvor du gør det, og hold dig til dem! Hold dig også til at forholde dig til de absolut vigtigste opgaver, så du ikke kommer til at bruge tid på noget, der godt kan vente til du er tilbage. 

4. Tag armbåndsuret af

Under ferien kan du også tage uret af, for at markere over for dig selv, at du ikke skal nå noget. Det er nemlig tid til at stoppe op og bare være til i øjeblikket. Ikke jage frem og tilbage for at nå det hele på den halve tid, men i stedet bare fokusere på at nyde livet. De små lykkelige stunder vi har, skal vi huske at nyde fuldt ud, og det er altså svært, hvis man allerede er på vej videre til den næste!

5. Glem ikke at smile!

Smil har en terapeutisk virkning og derfor er det vigtigt at huske at smile. Et smil hjælper dig til at mindske stress og smitter af på alle omkring dig. Når du smiler, frigiver du nemlig hormoner, der kan styrke lykkefølelsen. Både hos dig selv og andre. 

Nu skulle du gerne være klar til at holde ferie - uden at bekymre dig om jobbet. Så er det bare at komme afsted! Hvis du har et helt fantastisk tip til det danske sommerland, kan du også dele det med os.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. For at opnå dette, husker vi og gemmer oplysninger om, hvordan du bruger den. Dette gøres ved hjælp af simple tekstfiler kaldet cookies, der sidder på din computer. Ved at lukke denne meddelelse eller navigere til en anden side på denne hjemmeside, samtykke du til vores cookies på denne enhed i overensstemmelse med vores cookie politik, medmindre du har deaktiveret dem.