Du befinder dig på:

G.U.M Danmark

For at finde en forhandler, vælg venligst land og sprog. Du vil herefter blive omdirigeret til dit lands hjemmeside.

  • International
  • Frankrig
  • Italien
  • Holland
  • Tyskland
  • Spanien
  • Sverige
  • Polen
  • Belgien
  • Danmark
  • Finland
  • Grækenland
Tidligere
11 Oktober 2019
Næste
Sunstar GUM - Sådan får du dit barn til at spise mindre sukker | GUM

Sådan får du dit barn til at spise MINDRE SUKKER

I dette indlæg giver vi dig nogle tips til, hvordan du får dit barn til at spise mindre sukker. For der er ofte sukker i mad, som man slet ikke tænker over, der er sukker i. Morgenmaden står måske på forarbejdede kornprodukter, til frokost spiser man måske en sandwich, og aftensmaden på de travle dage byder måske på frysepizza. Alle tre er madvarer, der ofte indeholder meget mere sukker, end man skulle tro, hvis man ikke vælger sukkerfrie alternativer.  

Sukker i kosten er et af de største problemer i forbindelse med børns tanddannelse, fordi sukkeret kan have skadelige virkninger på kroppens og mundens sundhed. Sukker er en vigtig ernæringskilde for bakterier, som kan give forskellige mundproblemer, for eksempel karies hos børn. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer mod, at et overdrevet sukkerforbrug kan øge risikoen for fedme, diabetes og hjertekarsygdomme. 

Derudover er sukker et vanedannende stof især for små børn. Så der er mange grunde til at skrue ned for sukkeret i hverdagen – selvom det kan være en udfordring.  

Sådan får du dit barn til at spise mindre sukker
 Her er vores fire bedste tips til, hvordan du får dit barn til at spise mindre sukker:

1. Ingen tilsat sukker

Tilsat sukkerer skadeligt for tænderne og øger risikoen for mundproblemer hos de yngste familiemedlemmer.

Bakterierne i munden lever af enkle sukkerarter (monosakkarider) og frigiver syre, der skader emaljen og forårsager karies. Derfor bør børn ikke drikke for meget juice – og især ikke forarbejdede juiceprodukter. I stedet kan man give ungerne hele stykker frugt. 

En god måde at kontrollere, hvilke fødevarer der indeholder meget sukker, er at nærlæse etiketten. Der findes sukkerfrie alternativer til for eksempel ketchup (som ellers indeholder meget sukker) eller læskedrikke. Vi anbefaler, at man mindsker forbruget af læskedrikke og i stedet opfordrer børnene til at drikke vand eller mælk og samtidig lærer dem gode vaner, så de får sundere mundhygiejne. De fleste tandlæger er enige om, at mælk er en af de drikke, der ikke kun styrker tænderne, men endda hjælper med at modvirke huller.
 

2. Skær ned på kulhydraterne

Skær ned på kulhydraterne, og spis en mere afbalanceret kost. Det er vejen til et sundt smil!

Brød, kager og pommes frites indeholder meget sukker. Når fødevarer med mange kulhydrater bliver nedbrudt, bliver der dannet sukker, som hjælper bakterierne med at vokse. Denne type madvarer er også vanskelig at spise uden at efterlade rester i munden, og de er svære for tandbørsten at fjerne.
 

3. Rationering

Forbud er ikke altid vejen frem. I stedet kan det være godt at rationere sukkeret. Fredagsslik er faktisk medvirkende til god mundsundhed hos danske børn sammenlignet med andre lande. At spise slik én gang om ugen eller ved specielle lejligheder (for eksempel til fødselsdagsfester) reducerer nemlig risikoen for sukkerafhængighed. At spise sukker en gang om ugen, selv i større mængder, er meget bedre for både tænder og helbred end at spise sukker i små mængder oftere.

4. Vær kreativ

Vær kreativ! Hvis dit barn er meget glad for sukker, kan du prøve dig frem med andre alternativer. Sødestoffer som honning eller agavesirup indeholder sukker, men også mange sunde stoffer. Frugt er normalt et rigtig godt alternativ til forarbejdede sukkerprodukter. Kombiner gerne forskellige slags frugter for at gøre hverdagen lidt sjovere. 

Det hele handler om at få barnet til at tilpasse sig ændringen så godt som muligt. Det er et must at børste tænder om morgenen og aftenen – både for børn og voksne. Og børnene har brug for hjælp fra de voksne til at få en sund mund.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. For at opnå dette, husker vi og gemmer oplysninger om, hvordan du bruger den. Dette gøres ved hjælp af simple tekstfiler kaldet cookies, der sidder på din computer. Ved at lukke denne meddelelse eller navigere til en anden side på denne hjemmeside, samtykke du til vores cookies på denne enhed i overensstemmelse med vores cookie politik, medmindre du har deaktiveret dem.

Lær mere