Du befinder dig på:

G.U.M Danmark

For at finde en forhandler, vælg venligst land og sprog. Du vil herefter blive omdirigeret til dit lands hjemmeside.

  • Storbritannien
  • Belgien
  • Tyskland
  • Danmark
  • Spanien
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Italien
  • Holland
  • Polen
  • Portugal
  • Sverige
kvinde ser eftertænksom ud

Svamp på tungen & svampeinfektion i munden

Svamp på tungen, også kaldet trøske, kan opstå gennem hele livet Helt fra vi er småbørn – omkring ved 1-årsalderen – til vores sidste år i livet kan en svampeinfektion i munden, i mundhulen og/eller på tungen opstå. Det er dog først og fremmest personer med svagt immunforsvar som rammes mest, som f.eks. småbørn, ældre, gravide og syge. Årsagerne varierer afhængig af alder og helbred, men de generelle symptomer opfører sig nogenlunde ens hos de fleste. Almindeligvis er svampeinfektioner i munden forårsaget af gærsvampen Candida Albicans og derfor kaldes svamp i munden også oral candidiasis eller candidainfektion.

Årsager til svampeinfektion i mundhulen og på tungen hos voksne

Der er flere forskellige årsager til at en svampeinfektion opstår. Den hyppigste årsag til at en voksen person får svamp på tungen og i mundhulen kan lidt forsimplet skyldes nedsat immunforsvar. Men det kan også opstår som følge af mundtørhed eller irritation fra en bideskinne eller tandprotese, som ikke bliver ordentligt rengjort.

Årsager til svamp på tungen hos en voksen person:

  • Lægemidler – såsom antibiotika, kortison, cytostatika og anden medicin, som påvirker bakteriefloraen. Når denne forstyrres kan der dannes en grobund for svampe.
  • Sygdom– Når immunforsvaret er nedsat, giver det plads til at baktieriefloraen forstyrres eller ganske enkelt mindre modstandsdygtig. Svamp i munden kan også være et symptom på alvorlige sygdomme, som f.eks. HIV.
  • Manglende ernæring – og vitaminmangel kan lede til at svamp danner grobund i munden.
  • Højt og hyppigt sukkerindtag– kan lede til svampeinfektion da gærbare kulhydrater igen og igen får lov at angribe munden uden pause.
  • Tobak – i form af både rygning og snus kan forstyrre bakteriefloraen og sænke mundens forsvar mod svamp.
  • Narkotikamisbrug – kan lede til svampeinfektion i mundhulen. En person, som f.eks. ryger cannabis har meget større risiko end en person, som ryger almindelige cigaretter. Det antages, at det kan skyldes kulbrinter i cannabis, der giver grobund for svampe, men ellers gælder de samme årsager som i andre tilfælde: nedsat immunforsvar og mangler i mundhygiejne såvel som diæt.
  • Mundtørhed– kan i kraftigere tilfælde give rum til at svampe kan vokse. Dette eftersom den beskyttende spyt mangler og bakteriefloraen forstyrres.
  • Tandprotese eller bideskinne – som ikke rengøres korrekt eller ikke passer ordentligt kan føre til at svamp vokser under protesen eller skinnen.

 

Årsager til svampeinfektion i munden hos børn

Årsagerne til svamp i munden hos børn er betydeligt færre. Eftersom små børn endnu ikke har et færdigudviklet immunforsvar er de ganske enkelt i risikogruppe for trøske. Svampen findes allerede naturligt i munden men kan vokse sig større og skabe problemer. Oftest mærker barnet ikke selv noget til svampen, udover at man kan se en hvidlig hinde i hele mundhulen. Men den kan også lede til at barnet får mindre lyst til at spise pga. ubehaget.

Trøske hos børn dukker ofte op i forbindelse med en antibiotikakur, eller hvis barnet ofte er sygt.

Svampeinfektion i munden – symptomer

Symptomerne kan variere en del afhængig af alder og type af svamp. For langt de fleste medfører symptomerne intet ubehag, men de kan medføre smagsforstyrrelser og en svidende fornemmelse. Man deler svamp ind i rød og hvid, hvor den hvide svamp giver gråhvide eller gulhvide belægninger på tungen og i mundhulen. Under de hvide prikker og belægninger kan der opstå røde sår, som gør ondt. Den røde svamp giver en rød irriteret slimhinde og vil oftere medføre en svindende eller brændende fornemmelse, end den hvide svamp.

Hos voksne kan der også opstå svampeinfektion rundt om munden, hvor mundporerne angribes, som bliver irriterede og sprækker. Svamp på tungen hos børn kan både vandre gennem tarmen ned til barnets ende og give svampeudslæt, hvor huden er rød og irriteret. Det kan også smitte moderen ved amning og føre til svamp i brysterne.

Svampeinfektion i munden – behandling

Behandling hos børn: Svamp i munden hos børn er ufarligt og går oftest over af sig selv efter et par uger. Sørg for at holde alting rent, som f.eks. sutter, sutteflasker og at vaske brystvorterne, hvis du ammer. Hvis svampen i barnets mund ikke går væk, kan den behandles med medicin, som smøres på. Svamp som er vandret til ende og moderens brystvorter, skal have luft og der kan være behov for en vurdering hos lægen. Eftersom svampeinfektion i munden er smitsom kan både mor og barn have behov for behandling med medicin.

Behandling hos voksne: Hvilken behandling, der er brug for afhænger fremfor alt om den bagvedliggende årsag til svampeinfektionen. Svamp kan gå over af sig selv efter et par uger, men hvis den f.eks. er opstået i forbindelse med en antibiotikakur, så bør kuren tages færdig inden svampen vil kunne forsvinde. Ligesom hos børn er der forskellige midler, som smøres på, eller hvor munden skylles. Gennem god mundhygiejne, gode kostvalg og hjælp til f.eks. mundtørhed kan du forebygge og give din mund et stærkt forsvar mod svampeudbrud. Ved meget svære svampeangreb kan det være nødvendigt med en mere omfattende udredning.

Danskvand: Et almindeligt husmodertrick hos både voksne og børn med svamp på tungen og i munden er at smøre med danskvand. Sundhedsplejersken kan til tider anbefale danskvand mod svampeinfektioner hos børn. Nogle oplever, at det hjælper, men det kan være godt at huske, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for metoden. Det kan være tilfældet, at danskvand, som indeholder natriumbikarbonat, har en vis effekt på svamp. Det er selvfølgelig ganske ufarligt at prøve, og virker det, så er det også fint at fortsætte med metoden!

Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.