Hvad er Fluor?

Hvad er fluor, og hvorfor er det vigtigt for tænderne?

Selvom vi bruger ordet fluor i daglig tale, er det en gas, og det er faktisk forskellige fluorforbindelser, der bruges i tandprodukter. Fluor findes naturligt i vores jordskorpe, i det vand, vi drikker og i meget af det, vi spiser. Derfor får vi fluor i os hver dag, men i så små doser, at de ikke er nok til at beskytte tænderne. Det er faktisk, sådan, at dets gavnlige funktion oprindeligt blev opdaget, fordi folk, der boede i områder med højere fluorindhold i vandet, også havde bedre tandhygiejne og færre huller i tænderne (karies).

Når du bruger et fluorprodukt, giver det en midlertidig beskyttelse, som efter et par timer med mad og drikke forsvinder. Derfor er vi nødt til regelmæssigt at tilføre nyt fluor, så vores tænder har en god chance for at komme sig efter vi har spist eller drukket. I kroppen er det egentlig spyttets funktion at neutralisere syreangreb, men vi har ikke så lange pauser mellem vores måltider, at spyttet har nok tid til at gøre alt arbejdet. Imidlertid kan fluor ikke gøre arbejdet helt alene. Læs mere om, hvordan du kan passe på din mund på den bedste måde her!

Forskellige produkter

Der er mange forskellige typer af fluorprodukter. Tandpasta, mundskyl, pastiller, tyggegummi og produkter med fluorbelægning såsom tandtråd og tandstikker. Og inden for hver produktkategori er der forskellige styrker og funktioner, afhængig af, hvad du har brug for.

• TANDPASTA - Det mest almindelige fluoridprodukt er selvfølgelig tandpasta. Med det renser vi tænderne, styrker emaljen og skaber beskyttelse mod karies og syreangreb. Alle vores tandpastaer indeholder den fluorkoncentration, som tandlægen anbefaler. Her finder du alle vores tandpastaer!

• MUNDSKYL - Der er en overflod af forskellige varianter af mundskyl, og der findes mundskyl til forskellige behov, som din mund kan have - ikke alle er til det samme. Fluorskylning er en variant af mundskyl, hvor ideen er at skylle munden med en blanding, der påfører fluor i alle afkroge. Dette er primært et supplement til mennesker med aktivt kariesangreb eller med høj risiko for karies (f.eks. mundtørhed eller under tandregulering med bøjler). Her finder du alle vores mundskyl!

• FLUORTABLETTER - Fluor i tabletform fås både som spytstimulerende middel og som et ekstra fluortilskud. Først og fremmest er det rettet mod dem, der ikke kan skylle munden med fluorskyl.

• TYGGEGUMMI - Fluor tyggegummi kan være en mulighed, hvis du har brug for at afbalancere pH-værdien i munden efter et måltid. Tyggegummi er dog en smule kontroversielt, da det kan påvirke kæbemusklerne og føre til problemer. Hvis du vil bruge tyggegummi, så rådfør dig med tandlægen, for at se, om det kan være en god løsning for dig.

• ANDET - Der er adskillige andre tandprodukter, der indeholder fluor. Det kan f.eks. være tandtråd, gummitandstikkere og tandtråd på holder.

Hvilke produkter, du har brug for, er både et spørgsmål om smag og et spørgsmål om behov. Som en tommelfingerregel er alle mennesker nødt til at børste tænder med en tandbørste og tandpasta og rense mellem tænderne med enten en børste, tandtråd eller gummitandstikker - igen afhængig af, hvad du foretrækker, og hvad der passer til dit mellemrum. Tilføjelser til dette afhænger af udfordringer. For eksempel, hvis det er en person med stor bakterievækst og tilbagevendende kariesangreb, kan det være nødvendigt med en kombination af flere ting. Du har muligvis også brug for en antibakteriel behandling i kombination med fluor, såsom GUM® PAROEX®-serien.

Fluorindhold

Ud over at fluor styrker vores emalje og beskytter vores tænder mod syre- og kariesangreb, kan brugen af ​​fluorprodukter hjælpe med at bremse allerede eksisterende kariesangreb, der kan stoppe helt, så der ikke er behov for anden behandling.

Hvilke fluorniveauer, du har brug for i din tandpasta, er delvist aldersrelateret, men også baseret på individuelle behov.

Fluorindhold i tandpastaer er angivet i ppm, dvs. "dele pr. million", hvilket er 1000 gange mindre end procent (procent = pr. 100). Den viste værdi angiver mængden af ​​fluorioner, der er til stede i produktet. Fluorindholdet i tandpastaer er primært opdelt efter alder som følger:

• Første tand - 2 år: børstes to gange om dagen med en skræddersyet børnetandpasta med et lavt fluorindhold (1.000 ppm) og en mængde svarende til et riskorn eller barnets negle.

• 2 - 6 år: bør børste to gange dagligt med en passende babytandpasta med et lavt fluorindhold (1.000 ppm) og en mængde svarende til en ært.

• 6 år - voksen: bør børste to gange dagligt med almindelig tandpasta med normalt fluorindhold (1.450 ppm) og en mængde svarende til ca. 2 centimeter. Smagen og slibemidlet i "voksne" tandpastaer kan dog være for meget for et barn. Derfor er der flere alternativer tilpasset børn med det rigtige fluorindhold, men med god smag og mindre slibemidler. Se vores GUM JUNIOR Tandpasta.

• Ud over dette er der også personer med aktiv karies eller høj risiko for kariesangreb. De bør justere deres fluorindhold baseret på deres personlige problemstilling sammen med deres tandplejer.

Mange tandplejeprodukter til voksne har et lavere fluorindhold end anbefalet. Derfor er det vigtigt at kontrollere mængden af ​​fluor i din tandpasta eller købe den et sted, hvor vi ved, at anbefalinger følges, f.eks. på et apotek eller på din tandklinik.

Fluorindholdet i mundskyl angives i modsætning til tandpastaer normalt som en procentdel og henviser derefter til fluorforbindelser indeholdt i produktet, ikke fluorioner. Den mest almindelige kilde til fluor i dentalprodukter er Sodium Fluoride (NaF), og den indeholder lige under 50% fluorioner. Fluorskylning er ikke nødvendig for en sund person, så spørg tandlægen, hvis du har brug for det. Det anbefales normalt:

• for børn op til 12 år og raske voksne - mundskyl med 0,05% natriumfluorid, det er nøjagtigt de koncentrationer, som WHO anbefaler til daglig profylakse.

• til voksne og ældre børn med aktiv karies og/eller i risikogrupper - mundskyl med 0,2% natriumfluorid.

Fluorindhold i drikkevand

De fleste steder i Danmark er fluorindholdet i vores drikkevand lavt. Niveauerne måles regelmæssigt, og på din kommunes hjemmeside kan du normalt læse mere om de specifikke niveauer, hvor du bor.

Risikoen for at drikke for meget fluor ligger hovedsageligt hos børn fra det tidspunkt, de er i livmoderen. Netop da, når babyen stadig er i livmoderen, dannes der fremspring til tænderne, der kan blive beskadiget af høje fluorniveauer. Det samme gælder for små børn med babytænder. De permanente tænder er allerede i kæben og kan være følsomme over for høje fluorniveauer. Læs mere om, hvordan og hvornår børns tænder kommer op, og hvordan man tager sig af dem på den beste måde her!

Hvad der vurderes er risikoen for misfarvede tænder i form af emaljefarver, der kan blive permanente. Imidlertid skyldes ikke alle emaljepletter for høje fluorindhold. Der er også andre former for misfarvning ved meget høje fluorniveauer, noget der dog er ekstremt usædvanligt i Danmark.

I Danmark er Fødevarestyrelsens retningslinjer for postevand som drikkevand og fluorindhold i milligram fluor pr. liter vand, at det ikke må overstige 1,5 milligram pr. liter.

Vandfluoridering

Det fluor, der er i vores danske drikkevand, er helt naturligt. I forskellige dele af verden er det dog almindeligt at tilføje fluor til drikkevand for at forbedre den samlede mundhygiejne. Dette gør man dog ikke Danmark, da det er forbudt systematisk at tilsætte stoffer til drikkevandet. 

Risici og myter

Det er et af de mest debatterede emner i de senere år, og der er mange myter og misforståelser. Skrækhistorier, der siger, at brugen af ​​fluor er skadelig, gør nogle mennesker bekymrede. Så bekymrede, at de endda fravælger den beskyttende virkning af fluor på deres eller deres børns tænder.

Vi starter med at præcisere, at fluor er både er godt og giftigt, alt afhængigt af dosis. For ligesom med andre kemiske stoffer, såsom zink, er fluor skadeligt, hvis det sluges i store mængder. Imidlertid er fluorprodukter, der er lavet til at passe på og styrke vores tænder, aldrig beregnet til at blive slugt. De giver en lokal behandling, der kun skal påføres som en beskyttende film på tanden og ikke indtages. Fluor skal sluges for at være en risiko, fordi mundslimhinden ikke kan absorbere fluor.

Bekymrede forældre kan f.eks. tænke over, hvor svært det er at få et barn til at spytte tandpasta ud. At der er en risiko for, at barnet sluger skummet med fluor i. Selvom produktet ikke skal indtages, kan det være godt at vide, at risikoen for forgiftning ligger langt over en mulig slurk tandpasta-skum. Faktisk vil et barn på 10 kg skulle spise tre hele tuber tandpasta, for at der opstår en risiko. Hvis du følger anbefalingen om en mængde svarende til et riskorn til dem under to år og en ært til dem under seks år, er det derfor umuligt at overdosere fluor hos dine børn. Men hvis du har forhøjede værdier af fluor i dit drikkevand, skal det medtages i beregningen af ​​fluorindtaget.

Påstande om, at fluor kan skabe alle mulige sygdomme, er baseret på antagelser eller forskning foretaget på høje niveauer i drikkevand eller alternativ forskning, der ikke er udført korrekt.

At børste tænder uden fluor beskytter ikke dine tænder!

Fluorfri tandpasta, mundskyl og andre tandplejeprodukter indeholder ofte gavnlige stoffer til tandbørstning, men det, som man går glip af, er dels forstærkning af emaljen, som gør tænderne holdbare og stærke, og dels beskyttelsen mod karies og syreangreb. Derudover kan du ikke påvirke allerede aktive kariesangreb på samme måde uden fluor - som du kan med fluor. En fluorfri tandpasta anbefales derfor ikke af tandplejere og bør normalt undgås.

Dansk Tandlægeforening - anbefalinger

Tandlægeforeningen i Danmark anbefaler brug af tandpasta med fluorid, da det det mindsker karies. Det er veldokumenteret, at tandpasta med fluorid har en positiv effekt mod bakterier.  

Der er ingen andre aktive stoffer i dag, der nærmer sig effektiviteten af ​​fluor. Fluoridet, som findes i vores drikkevand, er naturligt, fordi det er en del af vores jordskorpe. I forskellige dele af verden er det dog almindeligt at tilføje fluor til drikkevandet for at forbedre den samlede tandhygiejne. Dette er dog forbudt i Danmark, da man ikke systematisk må tilføre stoffer til drikkevandet. Vandfluoridering finder derfor ikke sted i Danmark, selvom det finder sted i andre lande.

Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.