Mundpleje

3-trins system - fuldkommen pleje

MUNDHYGIEJNE ER KORREKT, HVIS DEN ER FULDKOMMEN

For at virke forebyggende skal mundhygiejne være korrekt og fuldkommen. Det vil sige, at madrester og bakteriel plak skal fjernes, ikke bare fra tændernes overflade, men også fra mellemrummene mellem tænderne og fra tandkødsranden.
For at medvirke til holde tænderne og tandkødet fri for plak og andre bakterier er det vigtigt at børste og bruge tandtråd dagligt samt at praktisere andre former for individuel pleje, herunder at gå til tandlæge regelmæssigt. Denne fremgangsmåde i 3 trin (3-Step™) gør det nemmere at opnå bedre sundhed i munden gennem vejledning og individuel tilpasning.

Trin 1 - Børst tænder

 Step-1Tandbørstning alene er ikke nok, fordi det kun fjerner op til 50 % af plakken.
Tandbørsten er grundlæggende et vigtigt værktøj til mundhygiejne. Jo bedre egenskaber den har, jo mere effektiv er den til at fjerne plak. Næsten alle børster tænder hver dag, men på trods af dette rammes tre ud af fire voksne af tandkødssygdom i løbet af deres levetid ... HVORFOR?
Tandbørstning alene er ikke tilstrækkeligt til at opnå fuldkommen mundhygiejne. I virkeligheden udgør tandbørstningen kun første fase i en fuldkommen pleje af munden.


Trin 2 - Brug tandtråd

Step-2Hvis man bruger tandtråd, holder det tandkødet sundt og reducerer plak under tandkødsranden. Tandbørstning og brug af tandtråd fjerner op til 70 % af plakken. Hvis man kombinerer tandbørstning med brug af tandtråd, er det en væsentlig forbedring. For at fjerne madrester og bakterier, der ophobes i områder, hvor tandbørsten ikke kan nå, er det utroligt vigtigt at bruge tandtråd. Kun på denne måde er det muligt at nå mellemrummene mellem tænderne og under tandkødsranden.


 

Trin 3 - Individuelt tilpasset pleje

Step-3For at opnå en optimal mundsundhed skal du børste, bruge tandtråd og gå til tandlægen for at få tilpasset dine personlige mundplejerutiner. Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at børste tænder og bruge tandtråd for at opnå en fuldkommen mundhygiejne. Ligesom der findes forskellige typer hud eller hår, er også mundens hulrum forskellige og kræver særlig opmærksomhed. For at opnå en optimal pleje af dit tandkød skal du spørge din tandlæge til råds om specialiserede produkter til tilpasning af dine daglige mundhygiejnerutiner, såsom systemer til rensning mellem tænderne, tandpastaer og mundskyllemidler.