Du befinder dig på:
Danmark
For at finde en forhandler, vælg venligst land og sprog. Du vil herefter blive omdirigeret til dit lands hjemmeside.

Vidste du, at der er en forbindelse mellem din mundsundhed og dine kostvaner?
Forskning viser, at en afbalanceret kost spiller en vigtig rolle i at holde dit tandkød og dine tænder (samt resten af kroppen) sunde. Sunde kostvaner og kosttilskud kan for eksempel betyde, at du kommer dig hurtigere fra tandkødssygdomme eller tandoperationer.
Hvis du spiser meget usundt, kan det resultere i dårlig mundhygiejne, hvilket igen kan føre til tandkødssygdomme. På den anden side kan ømt tandkød eller tab af tænderne forårsage spisevanskeligheder, hvilket i sidste ende kan resultere i usunde spisevaner.

Sukker og mundsundhed
Forskning viser, at sukker er den største årsag til huller i tænderne. Jo oftere du spiser sukker, og jo længere det bliver i munden, jo højere er din risiko for caries.
Gode tandplejevaner og tandpasta med fluor kan bidrage til at mindske den risiko, men den mest effektive løsning er at spise mindre sukker.

Sunde valg
En afbalanceret kost er den bedste måde at holde sig sund og holde dit tandkød og dine tænder sunde og friske.
Calciumrige fødevarer og protein er særligt vigtige for at opretholde stærke tænder og forebygge huller i tænderne. Prøv at undgå sukkerholdige snacks og sodavand - især mellem måltiderne.
Du bør også være opmærksom på, at nogle fødevarer og drikkevarer så som te og kaffe kan forårsage pletter eller misfarvning.