dec. 04, 2023 - Minuts læsningMinutters læsning

Pas på plak: Sådan beskytter du dig mod mundens fjende nr. 1

Bliv klogere på, hvordan plak dannes, og hvorfor det er dårligt for dine tænder.

Indhold

Du har garanteret hørt om plak på tænderne. Men vidste du, at plak kan påvirke din mundsundhed? Her får du alt, du skal vide om mundens fjende.

Hvad er plak på tænderne, og hvordan dannes det?

Alt starter med bakterier – og det som får dem til at trives i din mund

Ligesom resten af din krop er munden hjemsted for massevis af bakterier, der opbygger din bakterieflora. Det handler om tusindvis af forskellige arter og over en million bakterier. Det kan lyde voldsomt, men majoriteten af dem er ganske ufarlige eller ligefrem nyttige og hjælper med at opretholde en balanceret bakterieflora og bekæmpe de dårlige bakterier, som kan påvirke din mund- og generelle sundhed. 

Bakterierne konkurrerer om mad og plads i munden og vil gerne sætte sig på tandemaljen, helst på kanten mellem tanden og tandkødet, hvor spyttets biofilm skaber ideelle forhold for bakterierne. Her fodres de med madrester, formerer sig og producerer affald. Disse bakteriekolonier og deres affald, madresterne og spyttet danner i kombination med hinanden det, vi kalder plak – en bleggul, blød og klæbrig biofilm på tandoverfladen. Det er en løbende proces, og plak dannes især omkring tandkødet og mellem tænderne.

Hvis man ikke fjerner plak fra tandoverfladen, forvandles det plak til tandsten: En mørkere og hårdere belægning, som kun tandplejeren kan fjerne. Tandsten gør det nemmere for nye bakterier og madrester at sætte sig fast på tandoverfladen, hvilket øger risikoen for mere plak og følgesygdomme.

Hvordan påvirker plak min mundsundhed?

Plak på tænderne kan påvirke din mundsundhet på langt sigt – og i alvorlige tilfælde endda forårsage tandløsning

Lad os se på de mere alvorlige udfordringer for mundsundheden, som plak giver, som f.eks. demineralisering og caries.

Visse typer plakbakterier kan forårsage syreangreb på tænderne, en proces som kaldes demineralisering. Det indebærer at mineralsalte forsvinder fra tandoverfladen, hvilket er et forstadie til caries. Demineralisering kan forårsage hvide pletter på tandoverfladen og en svækket emalje.

Hvis cariesangrebet fortsætter, kan emaljen afkalkes, og det kan føre til huller. Når tandhalse blottes, kan det endda give isninger i tænderne. Mens demineralisering kan stoppes, kræver caries normalt et besøg hos tandlægen. Caries kan skade tandroden og pulpavævet, som sidder indeni tanden. Hvis man ikke søger professionel hjælp, kan det i værste fald føre til at tanden skal fjernes.

Plak, tænderne og tandkød er ikke en god kombination – og kan lede til tandkødsproblemer hurtigere end du tror

Bakterier udløser syrer, men vidste du, at de også producerer toksiner? Som navnet antyder, er det giftige substanser, som kan forårsage sygdomme i tandkødet. Plak på tænderne samler sig ofte tæt ved tandkødskanten, hvilket gør det nemt for toksinerne at bevæge sig ind i tandkødsvævet. Det kan forårsage irritation eller betændelse i tandkødet, som også kaldes gingivitis. Betændt tandkød er ofte ømt og hævet og kan bløde, når du børster tænder eller bruger tandtråd.

Hvis betændt tandkød ikke behandles, kan det udvikle sig til parodontitis, infektion i tandens støttevæv, som forårsager tandløsning. Når infektionen spreder sig i tandkødet, kan det udløse en reaktion, hvor den knogle og væv, der holder tænderne på plads, begynder at blive nedbrudt. Hvis dette ikke behandles, kan det føre til løse tænder.

Hvad betyder plak for min sundhed generelt?

Hvis du ikke er på vagt kan plak på tænderne påvirke din sundhed – tandkødsbetændelse øger risikoen for andre alvorlige sundhedsproblemer

Plak påvirker ikke kun din mundsundhed. Det påvirker også din generelle sundhed. Der er en klar forbindelse mellem mund og krop, som bl.a. gælder:

  • Mundsundhed og systemiske sygdomme har samme risikofaktorer og inflammationsveje.
  • Dårlig mundhygiejne øger risikoen for almindelige kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Nu tænker du måske, hvordan kan dette lade sig gøre? Jo, et raskt tandkød agerer nemlig som et beskyttende skjold omkring dine tænder og danner en fysisk barriere mellem bakterierne i din mund og resten af kroppen. Hvis tandkødet derimod er svækket eller skadet er det lettere for farlige bakterier at trænge igennem tandkødet til blodomløbet og resten af kroppen, hvor de kan forværre andre sundhedsproblemer.

Tandkødsbetændelse kan øge risikoen for eller komplicere behandlingen af f.eks. diabetes, leddegigt og slagtilfælde. Hvis du har diabetes, skal du være ekstra opmærksom på tandkødsproblemer, eftersom det kan føre til en øget betændelsestilstand og påvirke blodsukkeret negativt. Her kan du læse mere om, hvordan diabetes og tandkødssygdomme hænger sammen.

Hvad kan jeg gøre?

Giv dit tandkød og dine tænder den omsorg de fortjener – ordentlig mundpleje og regelmæssige besøg hos tandlægen

Hvis du er urolig for plakdannelse – så fortvivl ikke! Der er meget du kan gøre for at håndtere plak. Uanset om du vil forebygge dannelsen af plak på tænderne, eller om du vil fjerne eksisterende plak, så er det vigtigste du kan gøre at holde en god mundplejerutine.

Noget så enkelt som tandbørstning er den mest effektive måde for at komme af med plak. Derfor skal du børste dine tænder med en blød tandbørste i mindst to minutter to gange dagligt – og sørg for også at børste ved tandkødskanten. Har du problemer med plak på tænderne, så brug gerne en specialudviklet tandpasta, som reducerer bakterier og plak

Men dette er ikke tilstrækkeligt i sig selv. Tænder har nemlig fem flader, som plak kan sætte sig på, så det er rigtig vigtigt at rengøre alle fem flader grundigt. Du bør rense mellem din tænder med f.eks. en mellemrumsbørste eller tandtråd hver dag. Vær gerne ekstra opmærksom på de flader, der sidder mellem tænderne, da der nemt kan opstå plak. Alt efter behov kan du - som et sidste trin i din mundplejerutine - skylle munden med mundskyl.

Vil du vide mere om, hvordan man skaber den bedste mundplejerutine? Så tag et kig på vores mundplejeguide. Tænk også på at besøge din tandklinik mindst en gang om året for professionel rengøring og pleje.

Sådan undgår du plak på tænderne

1. Start din daglige rutine med at gøre rent mellem tænderne hver dag ved hjælp af en mellemrumsbørste eller tandtråd.

GUM SOFT-PICKS PRO

  • Superblød og let at anvende
  • Gør +50% mere rent*
  • Ergonomiskt greb så den lettere kan komme til de bagerste mellemrum
  • Fås i 3 størrelser: S, M, L


2. Tandbørstning er den mest effektive metode for at undgå plak på tænderne. Børst dine tænder i mindst to minutter to gange om dagen med en god mængde tandpasta – gerne så meget, som der er plads til på tandbørstehovedet.

GUM SONIC DAILY batteritandbørste

  • Bløde, niveaudelte tilspidsede børstehår gør 50% mere rent mellem tønderne og fjerner 47% mere plak under tandkødskanten
  • Vinder af 4 forbrugerpriser i Frankrig, Italien, Polen og Spanien
  • Slank, kompakt og ledningsfri


3. Afslut – alt efter behov – med at skylle munden med en mundskyl, der passer til dig.

GUM® PAROEX® Mundskyl 0,06% CPC

  • Lindrer følsomt tandkød
  • Frisk mintsmag
  • Ingen alkohol
  • Klar-til-brug mundskyld – det er ikke nødvendigt at fortynde


Indholdet som præsenteres her, er beregnet til at fremme generel viden om oral sundhed og kan ikke tilsidesætte professionel anvisning eller medicinsk diagnose. Konsultér altid læge, tandlæge eller apotekspersonale i tilfælde af sundhedsproblemer.